Ved Hannah de Leeuw - Aut. psykolog & Specialist i Klinisk Psykologi, tlf. 2758 2343
Mange af de mennesker, jeg taler med i min praksis, har problemer med mad og forholdet til deres krop. Jeg har siden 1994 fordybet mig i behandling af spiseforstyrrelser og har flere års erfaring fra Rigshospitalets Anoreksiklinik.
Man skelner mellem anoreksi, bulimi, overspisning og ortoreksi. En spiseforstyrrelse er, når tanker og adfærd om mad og vægt fylder så meget, at det begrænser livsudfoldelse og livskvalitet. Maden og fokus på kroppen bliver en måde at håndtere følelser og udfordringer i livet. Spiseforstyrrelsen bliver hermed umiddelbart en hjælper. Problemet er, at der i kølvandet af denne hjælp kan opleves mange negative konsekvenser både fysisk, psykisk og socialt.
Det er ikke altid muligt at udpege en enkelt årsag til en spiseforstyrrelse. Årsagerne kan være at finde i det personlige, det familiemæssige, det sociale eller det kulturelle. For mange af dem, jeg taler med, er vores kultur en stor udfordring forstået på den måde, at der i vores kultur er mange idealer og “rigtige” måder at leve på i forhold til mad, motion og udseende. Det kan være meget forvirrende. Det kan derfor i terapien være vigtigt at finde ud af, hvilke af disse idealer der skal siges fra overfor. Det kan desuden være vigtigt at få fokus på, hvilke temaer, emner og udfordringer, som “står inde i skyggen” af spiseforstyrrelsen. Hvad er det, der skal forståes?
Jeg foretrækker at tænke, at en spiseforstyrrelse er noget, den enkelte bliver ramt af, når man af forskellige grunde er blevet sårbar i sit liv. Dét, der i forlængelse heraf bliver vigtigt at fremhæve, er, at når det er noget, man er blevet ramt af, er det også noget, man kan komme af med igen og få udviklet idéer og strategier til at håndtere. I behandlingen har jeg meget fokus på, hvorledes det kan blive muligt for den, der er under angreb at yde spiseforstyrrelsen modstand, og på hvordan livet kan vindes tilbage og igen eller på ny at komme til at give glæde og mening.
I denne proces kan det i nogle forløb være vigtigt at samarbejde med nær familie eller kæreste, da det for nogle kan opleves meget hjælpsomt at finde sammen om at kæmpe imod spiseforstyrrelsen.
I min praksis taler jeg desuden ofte med pårørende. Det er en yderst udfordrende situation at være pårørende. Mange oplever skyldfølelse og magtesløshed. Det kan være svært at vide, hvordan man støtter og hjælper sin datter, søn eller kæreste bedst muligt. Det kan derfor være hjælpsomt at få støtte og rådgivning i at håndtere disse svære udfordringer.
I behandlingen af en spiseforstyrrelse kan det være vigtigt med et samtidigt tæt samarbejde med en diætist. Udover den konkrete vejledning i ernæringsmæssig god kost, oplever mange det som en stor støtte at kombinere behandlingen med samtaler hos diætist, da der jo ofte ses stor forvirring og angst i forhold til mad, når en spiseforstyrrelse har gjort sit indtog. I mange forløb kombineres samtalerne med konsultationer hos diætist Inger Bols, som jeg har haft et godt samarbejde med i mange år. Inger Bols bor på samme adresse meget tæt mit kontor. Vi har hermed mulighed for at skræddersy et forløb, som passer til den enkelte.
Medlem af Dansk Psykolog Forening