Parterapi

Parterapi

Parterapi hos mig er for jer, der ønsker at nærme jer hinanden og finde ind til den følelsesmæssige og fysiske intimitet igen. I ønsker at udvikle jer selv og jeres forhold og blive sammen som par samt arbejde med jeres egen andel og egne måder at agere på.


Parterapi er for jer, der igen og igen oplever at løbe ind i frustrerende situationer med hinanden, og hvor I måske oplever at få tanker om, at der ikke er en anden udvej end at blive skilt. Samtidig er det ikke dét, I ønsker.


Fokus i samtalerne vil være at blive i stand til at deeskalere konflikter og svære situationer med det formål at negative mønstre bliver tydelige, og at I bliver i stand til at afkorte disse. Dette er meget vigtigt for at kunne få og have et langtidsholdbart forhold. Derudover er det vigtigt, at vi i samtalerne finder veje til at skabe kraftfulde positive samtaler, som udvikler mulighederne for, at I kan opleve hinanden som tilgængelige, responsive og engagerede i jeres liv sammen.

Jeg vil i terapien søge at skabe rum for, at begge parter lytter og oplever sig lyttet til. Mit terapeutiske udgangspunkt i parterapi er Emotionsfokuseret Parterapi (EFT), da det er en veldokumenteret par terapeutisk terapiform. Det betyder, at vi vil sætte fokus på det emotionelle rum, som I skaber mellem hinanden, og det rum jeres eventuelle børn også lever i.