Online terapi

Online terapi

 

Jeg har rigtig gode erfaringer med online samtaler. Flere klienter er positivt overraskede over, at kontakten gennem skærmen er tæt og fortrolig. Desuden peger forskning på, at effekten af onlineterapi er den samme som ved fysiske møder.


Jeg tilbyder online konsultationer i hele Danmark. Nogle foretrækker i stedet telefonisk konsultation, og det er naturligvis også muligt.


Online konsultationer foregår på den måde, at jeg sender et link til dig. Når du klikker på linket, kommer du ind i mit online venteværelse. Ved tidspunktet for vores aftale trykker du på “knock”, og jeg lukker dig i vores møderum. Så er vi klar til at gå i gang.


Tips:

 

  • Sørg for at du har internet og strømforsyning til din computer, ipad/tablet eller har din telefon klar

 

  • Find nogle behagelige og rolige omgivelser, hvor du ikke at bliver forstyrret

 

  • Gør dig klar 5-10 minutter før samtalen og gå ind via det link, jeg har fremsendt

 

  • Tag gerne et headset på

 

  • Hvis I er to eller tre personer, er det en god idé at sidde med lidt afstand til kameraet, så jeg kan se jer. Brug ikke headset men en mikrofon



Fortrolighed og datasikkerhed

 

Til vores online konsultationer benytter jeg Whereby, som lever op til Datatilsynets anbefalinger om sikkerhed og fortrolighed. 

 

Afbudsreglen er den samme for online samtaler som ved samtaler i min klinik.